LegoWorld - når far og datter bygger.

Vinterferien har været en ommer! Influenza, skadestue og lægebesøg har ligesom været dette års overskrifter på hvad der skulle have været en rolig uge med tid til hygge og leg. Men nej.

Derfor valgte jeg på denne sidste dag i ferien, nu hvor sygdommen endelig havde sluppet sit tag i os, at satse alt på at give Dharma en særlig oplevelse, - så hun da fik den med sig. Valget faldt på Lego World i Bella Centret. Det var sidste dag i dag, hundedyrt, - men så absolut det hele værd.

Dharma vidste blot vi skulle et sted hen med en masse lego-klodser, men hendes øjne blev MEGET store da hun så HVOR mange klodser der var. Og hvor meget der var at lave for sådan en som hende. Jeg kan ikke remse alle vore aktiviteter op, - men vi nåede da at blive bange for Darth Vader (stort), vinde en t-shirt (større) og at bygge en Dharma-beholder ud af bitte små klodser (mega-sjovt). Derudover var der naturligvis karrusellen, hoppeborgen, live-musikken og alt det andet sjove.

Dharma har aldrig leget særlig meget med lego så det var en ny verden for hende. Jeg lod hende 100% bestemme retning og hastighed, og på den måde kom vi faktisk omkring det hele. Det store hit var Lego's nye serie til piger kaldet Friends, - som i Dharmas verden sad lige i skabet! De var søde, med accessories og pænt hår. Sådan Lego!

Mens Dharma var optaget af diverse aktiviteter, fik far her også lige observeret lidt rundt i de store haller. Jeg så en masse glade, kreative og begejstrede børn. Også dem der selv var blevet så gamle at de havde deres egne børn med. Fædrene var dybt dybt koncentrerede i de vildeste lego-kreationer, så sønnikke og vedhæng ligeså langt gled over i en ny aktivitet. Alle legede. Alle med klodser. Om der så var hydraulik, små-plastic-håndtasker eller duplo-giraffer involveret.

Vi kom naturligvis hjem med en større indkøbspose fyldt med lego-grej, - noget af det var noget vi købte i den meget strategisk anlagte lego-shop ved udgangen, - men langt det meste var faktisk gratis og noget man fik udleveret undervejs. Godt gået Lego.

Dharma fortalte mig flere gange at i dag var en fantastisk dag. Missionen lykkedes, - og som vi sad der dybt begravede i dagens sidste mission: at begrave Dharma i klodser, - slog det mig at vi ikke bare byggede med klodser. Vi byggede så meget mere op. Hende og jeg. Og dét er en god leg...

Roskilde Revisited

Jeg er sgu nok ved at blive lidt gammel. Lidt. Men jeg må indrømme at jeg fik lidt af et chok da jeg for nylig var forbi Roskilde Festivalens hjemmeside.

Anledningen til at kigge dér, var at min dejlige kæreste hørte at The Cure skulle spille i år. Jeg ved at det er et stort ønske at opleve dem live, - så jeg gik naturligvis ind på http://roskilde-festival.dk/ for at finde yderligere information. Og hvad fandt jeg?

En billet koster nu tæt på 1800,- og den kan nu købes i rater af 4 betalinger? Selv en endagsbillet koster mere end jeg nogensinde gav i årene 93-98 hvor jeg var fast inventar på plænerne.

Derudover kan man nu forudbestille Campingvogn, få folk til at slå dit telt op for dig inden du ankommer og så frabeder de sig at du medbringer møbler?

Jeg er muligvis ved at blive gammel, - men jeg husker stadig tydeligt dengang Roskilde Festival for mig betød at 9 drenge tog ud på en græsmark og gravede et hul. Det var tider.

Med ønsket om en god festival til alle! :o)

Sociale medier... og mig.

Næste gang jeg modtager en mail med en invitation til at oprette en profil på et socialt medie, - så siger jeg nej tak. Helt sikkert. Ikke at jeg har noget ondt at sige om de sociale online medier, nærmest tværtimod, men er der en grænse for hvor mange profiler jeg kan pleje, tjekke og se mening i?

Jeg er på twitter, Facebook, Google+ & LinkedIn. Og nå ja, - så har jeg jo også denne blog, - samt skype naturligvis. Og vistnok også en msn messenger profil et sted, - selvom den vist nok må være død nu..?

Næste gang jeg modtager en mail med en invitation til at oprette en profil på et socialt medie, - så siger jeg nej tak. Det er næsten helt sikkert. Men jeg må indrømme at jeg er stor tilhænger af mine nuværende profiler, - og ikke mindst de muligheder de giver mig. I mit arbejde underviser jeg i brugen af LinkedIn, - og til dels også i de muligheder de andre medier giver, - og jeg plejer især at lægge vægt på at man gør sig klart hvad man vil med det sociale medie før man giver sig i kast med det. Blandt de hundredevis af sociale medier der findes, - er mine særligt udvalgte (i den rækkefølge jeg blev bruger):

Facebook: Hyggesiden som jeg egentlig helst ville skrotte, - men hvor jeg må konstatere at en del af mit netværk ganske enkelt ikke er at finde andre steder. Derfor bliver jeg der jo nok...

LinkedIn: Det faglige/professionelle netværk som anvendes til faglig sparring/opkvalificering/karriereovervejelser og -muligheder. Et netværk som jeg længe var lidt passiv på, - men som jeg i stadigt stigende grad er mere og mere aktiv på. En genial side.

twitter: Uden tvivl min yndling blandt dem alle. Den uformelle kanal hvor alle kan tale om stort og småt, - og hvor man hurtigt kan få kontakt til interessante mennesker, - og få dem i tale. Jeg har her haft dialoger med vores borgmester (Anna Mee Allerslev), USA's måske nok mest respekterede sportsjournalist (Peter King), min yndlings NFL-spiller (BenJarvus Green-Ellis) og nåh ja, - da der sidst var bøvl med vores trådløse net, - så var det også her jeg søgte (og lynhurtigt i øvrigt) fik top-professionel assistance af Yousee.

Google+: Det nyeste, mest innovative og brugervenlige sociale medie jeg endnu er stødt på. En slags blanding af facebook og twitter, - men med så meget mere. Det er kommandocentralen for sådan en som mig der er ivrig bruger af Googles øvrige services (du ved, - kalenderen, mailen, foto-servicen, dokumenthåndteringen osv osv...). Jeg har ukritisk lagt mit liv i Googles hænder, - og der står Google på min mobil. I'm lovin' it!

De 4 centrale sociale medier jeg anvender spiller en stadigt stigende rolle i mit liv. De tjener  forskellige formål, og er som sådan isolerede platforme for hver deres del af mit "online sociale liv" - hvis man kan tale om et sådant? Dog kan jeg se at de i stigende grad, - og uden at jeg egentlig var helt klar over det, - er blevet integrerede i hinanden?

Mit facebook-profilbillede fortæller verden at jeg er flyttet over på Google+, hvor det første i min profil er et link til denne blog, - som på forsiden har en live-opdatering af min twitter-profil som i øvrigt er linket op på min LinkedIn profil. Det er da meget enkelt ikke? Eller er det mon for meget?

For godt et halvt år siden fik jeg via først LinkedIn, og siden twitter kontakt til en god gammel ven jeg ikke havde set/snakket med i godt 10 år vil jeg tro. En person jeg idag  sætter meget stor pris på, og vi har løbende kontakt. De første par kontakter var via e-mail, - men siden da har vi stort set ikke mailet, ringet eller sms'et. Vores kontakt er primært lagt i twitter og Google+ regi, - og det føles slet ikke underligt. Det er faktisk det mest naturlige i verden. Hvis jeg satte mig ned og skrev en mail til ham, - ville det næsten føles som at skulle have pen og papir og frimærke op af skuffen? Det er da lidt vildt?

Måske vil mine kære døtre få dét forhold til e-mailen som jeg har til de håndskrevne breve idag, - at de er besværlige, - lidt omstændelige og langsomme. De sociale medier er jo langt nemmere at håndtere, - og mere brugervenlige. Synes jeg i hvert fald...

Næste gang jeg modtager en mail med en invitation til at oprette en profil på et socialt medie, - så siger jeg nej tak. Sandsynligvis, - for hvis sociale medier skal til (også) at være en del af min faglighed, - så er jeg jo nok nød til lige at undersøge hvad dén platform kan tilbyde. Og giver den mening, - ja så skal den da være velkommen i klubben.