fredag den 20. januar 2012

Roskilde Revisited

Jeg er sgu nok ved at blive lidt gammel. Lidt. Men jeg må indrømme at jeg fik lidt af et chok da jeg for nylig var forbi Roskilde Festivalens hjemmeside.

Anledningen til at kigge dér, var at min dejlige kæreste hørte at The Cure skulle spille i år. Jeg ved at det er et stort ønske at opleve dem live, - så jeg gik naturligvis ind på http://roskilde-festival.dk/ for at finde yderligere information. Og hvad fandt jeg?

En billet koster nu tæt på 1800,- og den kan nu købes i rater af 4 betalinger? Selv en endagsbillet koster mere end jeg nogensinde gav i årene 93-98 hvor jeg var fast inventar på plænerne.

Derudover kan man nu forudbestille Campingvogn, få folk til at slå dit telt op for dig inden du ankommer og så frabeder de sig at du medbringer møbler?

Jeg er muligvis ved at blive gammel, - men jeg husker stadig tydeligt dengang Roskilde Festival for mig betød at 9 drenge tog ud på en græsmark og gravede et hul. Det var tider.

Med ønsket om en god festival til alle! :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar