tirsdag den 2. august 2011

Fra søudsigt - til Sundholm

I dag var dagen. Farvel til udsigten ud over søerne i hjertet af København, og goddag til udsigten over Sundholmen i København. Farvel til det private kontor, og goddag til storrum. Farvel til de slipsede drenge fra Sund&Bælt Holding i elevatoren, - og goddag til stofmisbrugerne, sutterne og alle de andre. Også dem der sover på trappen.

Jeg har skiftet arbejdsadresse, og indtil videre er dommen klar. Jeg elsker det. Jeg har nu også selv valgt det, og heldigvis for det. Efter næsten 4 måneder hjemme på orlov, gjorde luftforandringen det lidt mere "ok" at skulle på job igen.

Det er en luftforandring der så også indebærer at jeg skifter en af hovedstadens absolut bedste og mest attraktive lokationer ud, med en plet på amager som i 1700-tallet var pesthospital, og efterfølgende blev brugt til forvarring af de sindssyge. I dag er stedet en skæv blanding af mennesker, der nok bare har det tilfælles at de ikke passer ind så mange steder. Og det er det smukke ved amager, og Sundholm i særdeleshed, at alle passer ind her.

Som da jeg i dag ville spise min medbragte frokost. Jeg fandt en bænk i solen, - kun omgivet af joint-skod og en kanyle-beholder. En fantastisk plet at spise laks og pasta synes jeg, - og jeg nød det. Pludselig kommer en pige forbi der taler i mobiltelefon, og hun sætter sig lige ved siden af mig. Jeg spiser videre og kan kun lytte med til hendes samtale, som i dén grad satte rammen for mine nye arbejdsomgivelser. I løbet af hendes mobil-samtale lærte jeg at hun var 25 år, havde fået fjernet et barn og at hun nu ikke havde penge til at komme ind på herberget. Herre-nederen. Heldigvis ville "Ronnie" muligvis komme tilbage om nogle timer med lidt mønt... Hun var hjemløs. Og så var hun også gravid. Vildt... Jeg spiste min laks, og gik tilbage til min pind.

Mit job er det samme som før, men med et tvist. Farvel til det store team på 60 mand, hvor vi alle var fælles om ansvaret i en sådan grad at ingen rigtig vidste hvem der havde det. Og de færreste følte at det var dem. Og goddag til et lille team på 12 inklusiv mig der skal i direkte konkurrence med slipsedrengene fra det private marked.

Bring it on...

2 kommentarer:

  1. Tove Barner Kudsk3. august 2011 kl. 13.00

    Hej Anders... godt fokuseret på før og efter...håber du fortsætter med at "kom glad" derude... og få hjælpet nogle ACere videre... hils de andre i storrummet.... :-)

    Tove

    SvarSlet
  2. Tak Tove... Du kan tro Line og jeg forsøger at sætte stemningen, retningen og tonen rigtigt fra start. Bliver dog dejligt når vi følgeskab af lidt flere inde fra søgaden :o) Hils endelig igen, - vi ses!

    Anders

    SvarSlet