mandag den 13. juni 2011

All hail the King...

Det er mandag, - og dermed tid til ugens litterære højdepunkt: Peter Kings MMQB. Jeg er jo som bekendt ikke så god til at læse skønlitteratur, - faktisk gør jeg det aldrig, - men det ugentlige indlæg/essay/debatoplæg som den amerikanske journalist Peter King står bag, er nok det nærmeste jeg kommer at læse noget der ikke er decideret faglitteratur.  Hr. King er aktiv på twitter, på SI.com og på facebook hvor han besvarer spørgsmål fra fans (også fra undertegnede ;o)

MMQB står for Monday Morning QuarterBack, - en betegnelse man bruger over-there om alle dem der mandag morgen foran vandbeholderen på kontoret, ved præcis hvad man skulle have gjort for at have vundet søndagens fodboldkamp.  Det fantastiske ved MMQB er at det handler om alt andet end fodbold. Selvom sporten og dens aktører selvsagt er i fokus uge efter uge, - så formår Peter King at skrive en læsevenlig, inspirerende og livs-vedrørende fortælling uge efter uge. Om fodbold og om livet. Som da en spiller i et interview om hvordan han håndterede sin pludselige rigdom sagde: "When I was younger my grandma' gave me 3 dollars every week. And she'd say, - 1 dollar you can spend, 1 you have to save and 1 dollar you're donating to charity. To this day that's how I try and live my life..." Fængende synes jeg.

I dag læste jeg MMQB i solen i vores dejlige gård/have, og jeg nød at komme rundt i MMQB's faste bestanddele: Kaffe-afsnittet. Rejse-afsnittet. 10 things I think I think-afsnittet (som er legandarisk godt). Jeg læste om Tom Bradys mentor som er kræftsyg og som forventes at dø indenfor et par uger... Jeg læste om hvordan hans datter havde viderebragt hans farvel til verden på facebook... Og jeg læste al nørderiet som amerikansk fodbold også er. Jeg tror jeg ville trives derovre.

Men dér lå jeg. Midt i verden med verden i hånden. Stor tak til Peter King uden hvem det hele ville være lidt mindre fedt om mandagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar